Acerca de
Parterapi
Parterapi er for kærestepar og andre relationer som søskende eller venner, der ønsker hjælp til at forbedre deres forhold. Det er vigtigt, at begge parter ønsker terapien og har mod på at fortælle om relationen og om sig selv.
Vi afdækker hvad I hver især ønsker at tale om, og hvad I håber på at forandre i jeres forhold. I behøver ikke være enige om dette. Jeg vil hjælpe jer med at belyse jeres relation, så I bedre forstår, hvad der foregår mellem jer. Sammen undersøger vi, hvad der fungerer godt i relationen og hvor udfordringerne er. Vi vil fx også tale om jeres indbyrdes roller, tilknytningsmønstre og hvad I hver især forventer af den anden.
Jeg hjælper jer med at skabe klarhed og se nye muligheder, så I bedre kan prioritere, hvad der er vigtigt for jer individuelt og for jeres forhold.